Kamstrup: Internship in Mechanical Development

Kamstrup: Internship in Mechanical Development

Vil du være med til at designe og teste nytænkende mekaniske løsninger i en højteknologisk produktion? Arbejder du struktureret og selvstændigt med teknisk udfordrende opgaver? Har du lyst til at arbejde med konstruktion, 3D-CAD design og sprøjtestøbning? Vil du være med til at skabe fremtidens innovative løsninger inden for flowmåling?

Bliv en del af Technology HCW Meters
Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed som blev grundlagt i 1946 med medarbejdere i mere end 20 lande og hovedkontor i Stilling syd for Aarhus. Vi mener, at ingen skal sætte spørgsmålstegn ved deres adgang til rent drikkevand eller udsigten til en fremtid med bæredygtig energi. Vores intelligente måleløsninger gør forsyningsselskaber og samfund i stand til at reducere vandtabet og øge energieffektiviteten, idet de får indsigt at handle på og data til at tilpasse deres indsatser.

I den nyoprettet praktikstilling, vil du blive en del af vores udviklingsafdeling for varme-, køling- og vandmålere. I afdelingen bliver du en del af et mindre team på seks personer, som alle arbejder fokuseret med udvikling af mekaniske løsninger. Miljøet i teamet er meget positivt og dynamisk, og alle opfordres til at bidrage med ideer for at kunne skabe de mest innovative løsninger.

En praktikstilling med fokus på design og test
Som Intern vil dit primære ansvar være at designe og teste mekaniske løsninger, der er robuste og nytænkende. Således de udviklede produkter er af højeste kvalitet og gennemtænkte i forhold til produktion og hele produktets levetid. Du vil få masser af kontakt og sparring med dine nærmeste kollegaer for derigennem at skabe de bedste tekniske løsninger.

Mere specifikt vil du komme til at arbejde med :

  • Mekanisk konstruktion i 3D og 2D
  • Design og fyldningsanalyse af sprøjtestøbte emner
  • Mekaniske egenskaber af plastmaterialer
  • Strukturel simulering
  • Eksperimentelle opstillinger i tilknyttet laboratorie samt flowtest af målere.
  • Rapid prototyping med FDM, SLA og SLS 3D print teknologier

 

Din personlighed er vigtig for os
Vi er på udkig efter en ambitiøs og nytænkende studerende. Du er i gang med din uddannelse som maskiningeniør eller lignede, hvor du har fået en interesse for samt en bred faglig forståelse for mekanik og materialer, og samtidig formår at se produkterne som en helhed hvor elektronik, hardware og mekanik spiller sammen.

Som person er du kreativ, løsningsorienteret og brænder for at skulle udvikle fremtidens løsninger inden for målerteknologi. Du er fagligt dygtig og arbejder struktureret for at finde de rigtige løsninger, også selvom opgaverne er teknisk udfordrende. Samtidig er du god til at idégenere gennem sparring og omdanne muligheder til robuste løsninger.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.


Vi tilbyder mere end bare en praktik
I praktikforløbet vil du få en unik mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis i en international virksomhed i vækst. Du vil være med til at udvikle nye produkter i vores højteknologiske produkter, der er med til at sikre ren vand og energi verden over. Ydermere, vil du få et stort indblik i vores tekniske løsninger, samt blive løbende udfordret i dine daglige opgaver. Herudover tilbyder vi gode muligheder for teknisk sparring samt personlig udvikling.

I Kamstrup gør vi desuden meget for vores praktikanter, hvorfor vi har stort fokus på din individuelle udvikling gennem relevante opgaver, karriereplanlægning, kurser og en masse sociale arrangementer. På baggrund af dette arbejde, har vi bl.a. vundet Mentorprisen, juryens Specielpris, Internationaliseringsprisen samt prisen for Østjyllandsbedste Praktikvirksomhed ved Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus. Så hvis du er klar tilbyder vi et semester med professionelle udfordringer og social sammenhold.
Praktikken er lønnet, såfremt dit studie tillader det. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. 

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning via knappen øverst på siden. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2023 til ultimo juni 2023.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead Mechanics, Daniel Beck Rømer eller Development Engineer, Bjarke Brogaard Pauli , på tlf.: 89 93 10 00


Om Kamstrup
Kamstrup udvikler, producerer og sælger intelligente energi- og vandmålere, relaterede aflæsningssystemer, dataanalyseværktøjer og services til forsyningsselskaber og andre brugere i hele verden. Gennem vores førende position, vores ekspertise og passion for partnerskaber, er vi altid med fremme, når det gælder en lysere fremtid for energien; en som understøtter den enkelte kunde og skaber vedvarende værdi for det samfund, vi er en del af. Vi tager ansvar for, hvordan vi agerer, og vi arbejder på at reducere spild med det formål at sikre rent vand og ren energi til det størst mulige antal mennesker.

Kamstrup har over 1.500 medarbejdere i mere end 20 lande med hovedkvarter i Danmark. Kamstrup har en sund økonomi, vækstrater og et stærkt fokus på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup på vores 
hjemmeside og se vores årsberetning. Du kan også følge os på LinkedIn og Facebook, for at holde dig opdateret med de seneste nyheder og ledige stillinger.