Kamstrup: Internship in System Deployment

Kamstrup: Internship in System Deployment

Brænder du for teknologi og projektledelse, og vil du have indblik i professionel projekthåndtering? Leder du efter en praktik, hvor du kommer til at assistere ingeniører og projektledere med diverse kundeprojekter til fordel for den grønne omstilling? Har du mod på en udfordrende og lærerig praktikstilling i en international virksomhed i vækst?

Bliv en del af System Deployment i Kamstrup

Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed som blev grundlagt i 1946 med medarbejdere i mere end 20 lande og hovedkontor i Stilling syd for Aarhus. Vi mener ikke, at nogen bør skulle stille spørgsmål ved deres adgang til rent vand eller udsigten til en fremtid med bæredygtig energi. Vores intelligente måleløsninger gør forsyningsselskaber og samfund i stand til at reducere vandtabet og øge energieffektiviteten, idet de får indsigt at handle på og data til at tilpasse deres indsatser.


Som praktikant i System Deployment bliver du en del af en faglig stærk afdeling, der opbygger og leverer fjernaflæsningsnetværk til, varme-, el-  og vandforsyningsselskaber. Du vil blive en integreret del af vores projekt teams og assistere i gennemførelse af kundeprojekter fra kontraktindgåelse til systemoverlevering, og i tæt samarbejde med erfarne, ingeniører, Projektledere og teknikere, have rig mulighed for faglig sparring.

Et praktikforløb med fokus på Engineering
Som en del af System Deployment får du et indgående kendskab til flere af opgaverne som findes i projektforløbet. I praktikken vil du blandt andet assistere med udarbejdelse af Sitespecifikationer, actionlister og dækningskort/Radioplanning.

Derudover vil du stifte bekendtskab med følgende opgaver:

  • Optimering af såvel aflæsningsperformance som arbejdsprocesser
  • Byggeansøgninger
  • Netværksoverblik hvor  du opnår kendskab til hele kæden i Netværket fra måler til Aflæsningssystem
  • Lodsejeraftaler og dialogen omkring disse
  • Deltagelse i Transition-projekter, hvor det sikres at nye processer og produkter bliver udrulningsklare, installationsbare og driftsbare
  • Deltagelse i eksterne projektmøder med kunder og underleverandører

 

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en resultatorienteret studerende, der er ivrig efter at blive en god projektleder og teknisk sparringspartner. Du er formentlig i gang med en relevant videregående uddannelse indenfor Global Business Engineering, IT eller lignende. Det vil ligeledes være en fordel hvis du interessere dig for, og evner at ”nørde” i tekniske systemer, og evner at videreformidle denne forståelse til dine kolleager.

Som person er du  idérig, struktureret og vedholdende, samt har en veludviklet sans for kvalitet. Du er positiv af sind og trives i et internationalt miljø med  mange igangværende projekter. Ydermere har du et stort personligt drive og en opdateret teoretisk viden, som kan bidrage til at styrke Kamstrups System Deployment afdeling. Du trives med selvstændigt ansvar, men sætter samtidig pris på faglig sparring og team samarbejde.
Da vi er en international organisation er det et krav, at du behersker både engelsk og dansk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder et unikt indblik i organisationens projektstyring og et praktikforløb med rig mulighed for at kickstarte din karriere som Engineering/Teknisk Sparring. Du får blandt andet mulighed for at øve indflydelse på forskelligartede kundeprojekter, og rig mulighed for at bringe din teoretiske viden i spil blandt erfarne medarbejdere og udfordre de eksisterende processer.  

I Kamstrup gør vi desuden meget for vores praktikanter, hvorfor vi har stort fokus på din individuelle udvikling gennem relevante opgaver, karriereplanlægning, kurser og en masse sociale arrangementer. På baggrund af dette arbejde, har vi bl.a. vundet Mentorprisen, juryens Specielpris, Internationaliseringsprisen samt prisen for Østjyllandsbedste Praktikvirksomhed ved Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus. Så hvis du er klar tilbyder vi et semester med professionelle udfordringer og social sammenhold.


Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af vores fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning via knappen øverst på siden. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2023 til ultimo juni 2023.
Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of System Deployment, Christian Glistrup på tlf.: 89 93 10 00.

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren. Kamstrup beskæftiger over 1500 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab. Du kan også “følge” Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.