FO-Aarhus: Praktikant til international projektudvikling

FO-Aarhus: Praktikant til international projektudvikling

FO-Aarhus søger en praktikant, som har lyst til at prøve kræfter med international projektudvikling

Er du interesseret i at arbejde med research og projektudvikling? Og er du i gang med en videregående uddannelse? Vil du gerne have erfaring med projektkoordinering og europæisk projektsamarbejde? Så er du måske vores nye kollega!

Lige nu søger vi en praktikant, der kan understøtte og bidrage til den daglige implementering af FO-Aarhus’ forskellige europæiske samarbejdsprojekter. Som praktikant vil du udvikle og styrke dine skriftlige, analytiske og metodiske kompetencer, ligesom du vil få erfaring med projektkoordinering i arbejdet med konkrete europæiske udviklingsindsatser.

Hvem er vi?

FO-Aarhus er en NGO baseret på Folkeoplysningsloven. Oprindeligt var oplysningsforbundenes formål at tilbyde undervisning i basale færdigheder i dansk, fremmedsprog, matematik, historie, håndværk og musik, men i dag har FO-Aarhus en meget bred vifte af tilbud og projekter indenfor kultur og undervisning. FO-Aarhus tilbyder fællesskaber i mange former, og bygger på værdier som demokrati, inklusion og ligeværd. Det internationale indsatsområde dækker bl.a. emner som klima og verdensmål, minoritetsgrupper, beskæftigelse af socialt udsatte, samt digitalisering.

Hvad tilbyder vi?

Som praktikant hos FO-Aarhus får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige arbejdsopgaver og -områder, og du vil blive tilknyttet et lille team, der refererer til udviklingschefen. Dine opgaver som praktikant vil bl.a. indebære:

  • Daglig projektkoordinering
  • Researchopgaver og dataindsamling
  • Udvikling af indhold og aktiviteter til EU-projekter
  • Udarbejdelse af skriftligt formidlingsmateriale
  • Kommunikationsopgaver, herunder sociale medier
  • Mødeplanlægning og referat af møder
  • Mindre oversættelsesopgaver

Hvem er du?

Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse. Det er ikke så vigtigt, hvilken uddannelse du går på, hvis bare du matcher det, vi søger. Vi forestiller os, at du:

  • Har interesse for sociale og/eller uddannelsesmæssige indsatser
  • Har stærke formidlingskompetencer
  • Har stærke analytiske og metodiske kompetencer
  • Har interesse for og/eller erfaring med projektkoordinering/projektledelse
  • Har en positiv indstilling, et godt humør og ønsker at engagere dig  

Sådan søger du:

Praktikantstillingen er på 37 timer om ugen og ulønnet. Praktikperioden er på fire-seks måneder, og kan udvides, hvis din uddannelse tillader det. Vi slår til, når vi har fundet den rigtige. Hvis vi har fanget din interesse, så send din ansøgning og CV til: Anna Kristensen, projektleder i FO-Aarhus: ankr@fo-aarhus.dk