27 Jan No Zebra: Marketingpraktikant, efteråret 2023
Leder du efter en praktikplads, hvor du får mulighed for at dygtiggøre dig indenfor digital marketing? Har du lyst til at blive en del af holdet hos et socialt bureau, hvor der er højt til loftet og en stejl læringskurve? Kickstart din karriere i marketing med en praktikplads hos No Zebra!
Hos No Zebra søger vi vores næste ’Digital Rockets’ inden for digital marketing i både Aarhus og København til efteråret 2023. Her får du en unik mulighed for at kickstarte din karriere i et af landets dygtigste digitale marketingteams.
Hør, hvad vores seneste praktikant, Caroline, udtaler her:
”Hos No Zebra har jeg oplevet en utrolig ekspertise samt et miljø, hvor man virkelig kan udvikle sig. Der er en dejlig kultur for sparring og feedback, der har givet mig mulighed for og mod på at kaste mig ud i nye udfordringer. Min praktikperiode har derfor været en helt unik oplevelse, hvor jeg har hævet mine evner til et helt nyt niveau.”
Varierende og spændende arbejdsopgaver
Som praktikant indgår du i vores kompetente team af konsulenter og specialister, som arbejder med 360 graders digital marketing. Her får du rig mulighed for at arbejde hands-on med digitale kanaler og intelligent, datadrevet markedsføring for spændende B2B- og B2C-virksomheder.
Du kan opnå erfaring med bl.a. søgemaskineoptimering og -annoncering, annoncering på sociale medier og contentproduktion. Og du får kolleger, som lever og ånder for bl.a. Google Ads, Meta, E-mail marketing, SEO og meget mere. Du kommer til at løse rigtige opgaver på rigtige projekter under kyndig vejledning – og får dermed masser af praktisk erfaring.
Vi forsøger altid at tilrettelægge praktikforløb efter den enkelte praktikants faglige kvalifikationer, interesser og ambitioner. Herudover er der mulighed for at gennemføre egne projekter, hvor du får mulighed for at præsentere resultater, indsigter og tilegnet viden for teamet.
“Der er et højt fagligt niveau og et helt unikt fællesskab på kontorerne, hvilket giver plads til hyggelige stunder og skaber en åbenhed overfor spørgsmål og læring. Min praktikperiode har været præget af dygtige kollegaer, der har hjulpet mig med at udvikle mine evner indenfor netop de områder af digital marketing, som jeg har valgt at specialisere mig i.”
Du bliver en del af No Zebra-teamet
Ud over at blive en del af et højt specialiseret og fagligt miljø, hvor du får oparbejdet et stærkt fagligt fundament, bliver du også en del af et certificeret ’Great Place To Work’ med et dedikeret fokus på trivsel. Her er der højt til loftet, daglige GIFs på vores Teams-kanaler og naturligvis en god onboarding, så du får den bedste start på dit praktikforløb.
Vores personaleforening arrangerer spændende events i løbet af året, og vores sportsklub giver dig mulighed for at deltage i f.eks. spinning, paddle eller badminton. Dertil er der selvfølgelig de spontane fredagsbarer og vores årligt tilbagevendende fester.
“Ud over et meget højt fagligt niveau er her også plads til at have det godt med hinanden, og i min hverdag har der derfor også været tid til PlayStation, bordfodbold og fredagsbar.”
Du bliver involveret i kundearbejdet på lige fod med dine kolleger, ligesom du deltager i interne sessioner og faglig sparring, teammøder med fokus på de enkelte discipliner samt vores ugentlige fredagssession.
Forudsætninger
Den eneste forudsætning for at komme i betragtning til vores praktikprogram er, at du er i gang med en relevant uddannelse og drømmer om en karriere inden for digital marketing. Har du erfaring med Google Ads, SEO, CRO, Facebook, e-mail-marketing eller lignende, er det selvfølgelig et plus.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt gerne vores Chief Marketing Officer, Mikkel og hør mere på 22 40 16 18 eller mid@nozebra.dk.
Du ansøger stillingen som Digital Rocket Digital Marketing her.
No Zebra giver en erkendtlighed på 3000 kr. om måneden i praktikforløbet.
Vigtigt:
Vi gennemgår kun ansøgninger sendt via ansøgningsformularen. Alle ansøgninger gennemgås løbende