Brænder du for den grønne omstilling og vil du gerne tage aktiv del i grønnere løsninger til forbrugerne? OK’s E-mobilitetsteam er i rivende udvikling og søger derfor en dygtig og engageret praktikant til erhvervskunder og erhvervsløsningerne samt produktudvikling i E-mobilitet.
Vi sætter strøm til Danmark
OK er kendt for sine tankstationer og benzinkort, men vi er meget mere end det. Vi leverer energi til Danmark og her er ladeløsninger sidste skud på stammen og et vigtig led i OK’s strategi om at tilbyde kunderne lige netop den energi, de efterspørger. Det skal være nemt og bekvemt at være elbilsejer og derfor tilbyder vi ladeløsninger til privatkunder, erhvervskunder og investerer samtidig massivt i ladestandere i det offentlige rum og ”på farten”.
Vi asfalterer, mens vi kører
Hos E-mobilitet er vi fulde af god energi – også den grønne. Derfor er det vigtigt for os, at et job i E-mobilitet er sjovt, udfordrende og at hver dag ikke er ens. Vi har travlt og oplever stor efterspørgsel på vores løsninger i markedet, hvorfor det er afgørende, at vi hele tiden er med på beatet. Derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat, har et agilt mindset og trives i et miljø, hvor du ikke altid ved hvad dagen bringer.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af OK’s praktikprogram i efteråret 2023, hvor vi har særligt fokus på personlig og faglig udvikling. Her kommer du i forløb med andre praktikanter i OK. Vi har også vores netværk OK UNG som du også kan blive en del af.
Dine arbejdsopgaver vil favne bredt, men blandt andet være:
- Markedsanalyser
- Konkurrentanalyser
- Produktudvikling
- Ad hoc opgaver
Hvem er du?
Du er i gang med en videregående uddannelse, som eksempelvis cand.merc. eller lignende. Derudover er det vigtigt at du har/er:
- Forretningsforståelse
- Et kommercielt mindset
- Erfaring med Excel
- Erfaring med PowerBI
- Tør sige din mening, sætte din faglighed i spil og komme med forslag
Er du interesseret?
Er du interesseret i stillingen og ønsker du at høre nærmere eller har du spørgsmål så kontakt Produktudvikler Lucas Rosendal på telefon: 2528 9141