10 Feb Elbek & Vejrup: BI-Konsulent praktikant, E23
Søger du praktikplads som BI-konsulent med mulighed for Graduateforløb efterfølgende?
Læser du en kandidat i Business Intelligence, og skal du starte i et praktikforløb efter sommerferien? Drømmer du om en karriere, som kobler forretningsrådgivning og IT? Vil du være med til at løse rigtige opgaver for rigtige kunder fra dag 1? Vil du gøre en forskel hos vores fantastiske kunder?
Så kan vi tilbyde praktikplads med efterfølgende ansættelse i Graduateforløb i succesfuld vækstvirksomhed.
Jobbet
Elbek & Vejrup søger talentfulde og engagerede BI-praktikanter, der har ambitioner om at gå konsulentvejen inden for Power BI front-end forretningsrådgivning efter endt studie. Hos os kommer du igennem et spændende læringsforløb, idet du bliver en del af EV TalentAcademy i enten Aarhus, Kolding eller Ballerup – afhængig af dine ønsker. Her skal du prøve kræfter med en hverdag som BI-konsulent. Efter endt uddannelse tilbydes du et Graduateforløb, som klæder dig på til en karriere i en virksomhed, der er i rivende udvikling indenfor BI.
Som praktikant hos os indgår du på lige fod med dine andre kolleger. I takt med at din erfaring øges, følger ansvaret tilsvarende med. Hos os kan du få alt det ansvar, du vil. Du skal ”bare” gribe de bolde, vi sender forbi dig.
Kvalifikationer
- Er BI-studerende og skal i praktik i efteråret 2023
- Ønsker at hjælpe vores gode kunder med at udvikle deres forretning gennem Power BI
- Kan visualisere vores gode kunders data let og forståeligt
- Vil være med til at udvikle teamet omkring Power BI
- Er proaktiv, har drive og har mod på en hverdag, hvor to dage ikke er ens
Elbek & Vejrup og Power BI
Elbek & Vejrup er en ejerledet virksomhed med 180 ansatte. Vi er specialister i forretningsrådgivning inden for en række branchespecifikke forretningsområder. Vores forretning er primært baseret på ERP-systemet Microsoft Dynamics 365 Business Central. Herudover har vi har brancheløsninger til Power BI og gode kundereferencer på disse. Vi har en stor kundebase med et uudnyttet potentiale, og strategien og visionerne for området er klar – og det samme er vores backend BI-kolleger. Med andre ord er der gode chancer for at få et lærerigt praktikophold med masser af muligheder for indflydelse. I Elbek & Vejrup får du branchens absolut dygtigste og mest engagerede kolleger, som står klar til at vejlede dig i dine arbejdsopgaver og støtte dig på din udviklingsrejse – en rejse, som du i høj grad har mulighed for selv at præge.
Vi tilbyder dig
Du vil blive en del af en praktikantgruppe, som indgår i det femte rul af praktikforløb med henblik på fastansættelse. Igennem et struktureret karriereforløb med fastlagte uddannelsesdage og en tilknyttet mentor, vil vi løbende fylde viden på dig. Vores succesrate er høj, og vores gode kolleger fra de tidligere forløb er fortsat i huset.
Vi vokser konstant mere end markedet og har derfor brug for dig og mange andre unge talenter, som vil være med til at tilføre værdi hos vores mange loyale kunder.
De gode medarbejderforhold i Elbek & Vejrup inkluderer blandt andet massage- og fysioterapiordning, sund mad i kantinen og adgang til fitness. Derudover en lang række personalearrangementer for såvel hele firmaet som for vores unge medarbejdere (+50 stk.), der mødes til sociale arrangementer månedligt i vores netværksgruppe EV Ung. Desuden har vi fælles idrætsaktiviteter som DHL, halvmaraton, fodbold, funktionel træning og cykling.
Søg stilling
Det er nemt at søge job hos os. Send dit CV og en motiveret ansøgning til job@elbek-vejrup.dk og skriv venligst ’BI-praktikant’ i emnefeltet. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Sophie Myhrmann, på 28 59 09 64 eller smy@elbek-vejrup.dk. Du kan også læse mere om Elbek & Vejrup på www.elbek-vejrup.dk.