13 Mar Krifa: Praktikanter med SoMe og marketing skills
Brænder du for kommunikation målrettet unge? Ved du, hvor og hvordan vi rammer GenZ? Og skal du i praktik efter sommerferien? Så er det dig, vi leder efter!
Har du SoMe skills og talent for marketing? Vi søger 2 praktikanter til Krifa UNG, som tør at udfordre status quo og brænder for at skabe god arbejdslyst blandt den unge målgruppe. Du skal være frisk på at booste din værktøjskasse inden for marketing, kommunikation og produktudvikling.
Psst… Vi er nomineret til Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed 2023 af vores tidligere praktikanter 💪
Dine opgaver
Din dagligdag vil være i Krifa UNG, hvor du skal hjælpe os med at komme tættere på de unge, og det de efterspørger. Du kan se dine opgaver som en pose bland-selv-slik – du kommer hele vejen rundt i kommunikation og marketing med mulighed for at præge dine opgaver. Er du klar på:
- at arbejde med medlemsrejser målrettet de unge?
- løbende at idéudvikle, bidrage til møder og være en del af et tværfagligt miljø?
- skabe kreativt content, der får GenZ til at stoppe med at scrolle?
- at udføre adhoc idéer/opgaver med korte deadlines?
- eller er det noget helt femte, du mener, at du kan bidrage med?
Om dig
Hvis du kan sætte flueben ved en stor del af nedenstående punkter, så tænker vi, at du vil være glad for at være hos os:
- Godt i gang med en relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
- Stor interesse for digitale medier og marketing – og opmærksom på nye tendenser
- Engageret, opsøgende og kan arbejde med deadlines
- Motiveret for at blive en del af team, og bidrage til den gode arbejdslyst
Du får
- Et fleksibelt praktikforløb der tilpasses dine studiebehov – studiet er first priority
- Praktik som er ulønnet – men med en attraktiv og meget billig frokostordning, der kommer til at gavne dit madbudget.
- En fantastisk arbejdsplads uden en stram struktur
- Et stærkt fællesskab med dit crew på Krifa
Sådan ansøger du
Vi modtager kun ansøgninger via Krifas rekrutteringssystem, som du finder via knappen øverst i opslaget. Skal du med på holdet, så send et cv og enten en kort motiveret ansøgning eller en kort video, hvor du fortæller hvad du brænder for (kan optages via ansøgningslinket)
Ansøgningsfrist og samtaler: Søg hurtigst muligt, senest 1. maj 2023. Vi holder løbende samtaler.
Arbejdstid: 37 timer – 4-6 måneder
Arbejdssted: Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N
Tiltrædelse: Opstart i august, men vi tilpasser kontraktens startdato til din praktikform.
Spørgsmål
Kontakt marketingkonsulent Stine Gregersen Søndergaard på ssg@krifa.dk
Om Krifa
Krifa er en arbejdslivsbevægelse med mere end 185.000 medlemmer. Vi har til huse i Aarhus N i nye lækre lokaler med adgang til fitnessrum, massageordning og lækker frokostordning. Vi er i alt cirka 700 medarbejdere, der arbejder på vores fælles mission God Arbejdslyst. Vi ønsker at ændre forståelsen af, hvad en fagforening og en a-kasse kan tilbyde. Vi vil være en aktiv partner for medlemmerne gennem hele deres arbejdsliv – både når det går godt, og når det driller.