16 Mar Aarhus Kommune: Studentermedhjælper i Erhverv og Bæredygtig Udvikling, Borgmesterens Afdeling
Er digital udvikling, Tech og Smart Cities lige noget for dig? Er du en dygtig kommunikatør og skarp til at skabe engagement på sociale medier? Og er du interesseret i, hvordan vi arbejder med erhverv og bæredygtig udvikling i Aarhus Kommune? Så læs med her.
Borgmesterens Afdeling søger lige nu en studentermedhjælper til afdelingen Erhverv og Bæredygtig Udvikling primært til kommunikationsopgaver. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at opdatere og skrive nyheder og artikler til vores Smart Aarhus og Tech City Aarhus hjemmesider og diverse medier, samt lave opslag på sociale medier. Derudover vil du også komme til at assistere i forbindelse med markedsføring af og afholdelse af events og møder. Endelig kan der være større eller mindre researchopgaver.
Vi ser gerne, at du er i stand til at omsætte kompliceret stof til korte og levende tekster, og at du er god til at formulere dig på skrift. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at bruge et cms-system og hvis du kan navigere i Adobe programmerne.
Dine arbejdsopgaver:
- Opdatere og vedligeholde vores hjemmesider
- Skrive og redigere artikler og nyheder til hjemmesiderne og diverse medier
- Udvikling af indhold til SoMe kanaler
- Udarbejdelse af grafisk materiale til fx som præsentationer
- Assistere med planlægning og udvikling af events
- Diverse ad hoc-opgaver.
Din profil:
- Du er studerende på en videregående uddannelse, gerne inden for kommunikation, journalistik, informations- og medievidenskab eller lignende
- Du er interesseret i Tech, digital udvikling og Smart Cities
- Du brænder for at udarbejde spændende indhold, både i form af tekst og evt. video.
- Du har erfaring med brug af sociale medier
- Du har sans for det visuelle udtryk
- Du er faglig stærk og formår at arbejde selvstændigt såvel som i samarbejde med andre.
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en strategisk udviklingsafdeling i Borgmesterens Afdeling, der arbejder med erhverv og bæredygtig udvikling og med at understøtte de strategiske mål for Aarhus. Vi arbejder med mange forskellige opgaver fra klima og infrastruktur til Smart City og internationale samarbejder. Alle har de det tilfælles, at de med til at gøre Aarhus til en endnu mere attraktiv og bæredygtig erhvervsby.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 12.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Erhverv og Bæredygtig Udvikling, Marianne Gjerløv på telefon 29 20 83 51 eller Smart City koordinator Line Gerstrand på telefon 23 32 84 32.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg her” ovenfor, for at blive sendt videre til Aarhus Kommunes ansøgningssystem. Klik derefter på “Ansøg” for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 3. april 2023.
Vi forventer, at samtalerne finder sted mellem 10. – 14. april 2023.
Ansættelsesstart hurtigst muligt.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om os
Med et job i Erhverv og Bæredygtig Udvikling, der er en del af Borgmesterens Afdeling med ca. 400 ansatte, er du tæt på beslutningerne i landets næststørste kommune og i høj grad med til at understøtte målene: at Aarhus fortsat vokser og skaber arbejdspladser – og at Aarhus i 2030 er CO2-neutral.
Vær med til at skabe rammerne. Vær med til at skabe bevægelse i Aarhus og skabe fremtidens Aarhus.
Vil du vide mere om Borgmesterens Afdeling, så se på: www.aarhus.dk/borgmesterensafdeling
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement