27 Apr BAUHAUS: Kommunikationsmedarbejder – deltid / studiejob
Vil du være med til at udvikle og vedligeholde vores kommunikationskanaler, og er du en kreativ og stærk kommunikatør, som kan formulere dig i et levende og fængende sprog? Har du en kommunikationsuddannelse, eller er du i gang med din kandidatuddannelse inden for kommunikation, så er du måske vores nye kommunikationsmedarbejder i BAUHAUS.
Om jobbet
Vi søger en kommunikationsmedarbejder på deltid (ca. 15 timer om ugen), som kan understøtte vores eksterne og interne kommunikation. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af kommunikationsopgaver, som du skal løfte på egen hånd, men også i tæt samarbejde med direktionsassistenten og HR-afdelingen.
Din opgave bliver at skabe sammenhængende og nærværende kommunikation med fokus på vores tilstedeværelse på LinkedIn og vores interne kanaler. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne, som har tre primære ben:
- LinkedIn
- Planlægge/afholde redaktionsmøder om LinkedIn-indsatsen
- Indsamle idéer til indhold samt skrive og dele indhold
- Lave statistik og konkurrentsammenligning og på baggrund heraf planlægge sidens fremtidige udvikling og indhold
- One BAUHAUS / medarbejderapp
- Opdatere og udvikle indhold og hjælpe med at dele nyheder på vores medarbejderapp
- Være superbruger af appen og vejlede i brugen af appen
- Intranet
- Dele nyheder på kædeniveau
- Være superbruger af Intranettet
Udover ovenstående primære opgaver kan der komme forskellige ad hoc-opgaver, f.eks. korrekturlæsning, formulering af jobopslag o. lign. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset 1 år frem.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kommunikationsuddannelse på kandidatniveau eller er kandidatstuderende inden for virksomhedskommunikation, journalistik eller lignende. Vi lægger vægt på, at du er kreativ, engageret, selvkørende og brænder for at bruge dine faglige kompetencer.
Så flyver fingrene let hen over tastaturet for at blive til lækre tekster med forståelige metaforer og billedsprog samtidig med, at du synes, at det der med struktur og to do-lister er ret fedt, så rykker du længere frem i køen.
Har du teknisk flair og erfaring med at arbejde med SharePoint og kommunikationsapps – eller er du lynhurtig og har lysten til at sætte dig ind i det – rykker du yderligere frem i køen. Hvis du samtidig synes, det er spændende at arbejde med visuel kommunikation i form af video og billeder, er det også et plus i bogen.
Vi tilbyder
- Selvstændige og alsidige kommunikationsopgaver i et åbent og uformelt arbejdsmiljø
- En stor berøringsflade med dygtige og engagerede kolleger både på hovedkontoret (Servicecentret) og i varehusene
- 10-15 timer om ugen samt fleksible arbejdstider
- Ansættelse i en familieejet virksomhed med mange stolte traditioner og værdier
- Attraktive rabatordninger, kantineordning, personaleforening, fleksibilitet, sundhedsforsikring, pensionsordning mv.
Interesseret – og har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at Direktionsassistent, Gunvor Bruun på tlf. 23672591.
Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når rette person er fundet – så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.