Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

OK: Praktikstilling til dig der interesserer dig for administrative opgaver og projektarbejde

OK: Praktikstilling til dig der interesserer dig for administrative opgaver og projektarbejde

Søger du en praktikplads, hvor du kan få relevant erfaring med administrative opgaver og ansvar for dine egne små projekter? Vil du indgå i et team med højt til loftet, og hvor vi løfter i flok? Så er det dig, vi leder efter!

OK er ét af Danmarks største energiselskaber. Lige nu er vi i fuld gang med en grøn transformation af vores forretning. Det betyder, at udover at være Danmarks største tankstationskæde, så sælger vi fx også el, varmepumper og ladeløsninger til elbilsejerne.

Du får fast base på vores hovedkontor i Viby, i den sydlige del af Aarhus. Du vil blive ansat i Team Bilist, som allerede nu klar til at tage godt imod dig og sørge for, at du bliver sat grundigt ind i opgaverne. Team Bilist består af ca. 80 kolleger, der er ansvarlige for udviklingen og driften af vores tankstationer, bilvask og ladestanderløsninger, men også vores sponsorkoncept.

”At være i praktik hos OK har givet mig en værdifuld indsigt i virksomhedens daglige drift og kultur. Jeg har haft mulighed for at anvende mine teoretiske færdigheder i praksis og udvikle nye kompetencer inden for forretningsforståelse. Desuden har jeg haft fornøjelsen af at samarbejde med dygtige kolleger, hvilket har bidraget til mit netværk og forståelse for branchen,” siger Peter tidligere praktikant i afdelingen.

Vi forestiller os, at du primært vil beskæftige dig med følgende:

  • Opdatere kunderejser
  • Analysearbejde
  • Grafisk fremstilling i Excel
  • Administrative arbejdsopgaver
  • Mulighed for selv at drive egne projekter fra a til z.
  • Vi er lydhør overfor hvilke arbejdsopgaver, som du finder interessante og prøver at imødekomme dette efter bedste evne.


Hvem forestiller vi os, at du er?

Du kunne eksempelvis være i gang med en videregående uddannelse, der berører emner som: Administration, metode, analyse og kunderejser. Derudover har du:

  • En selvstændig tilgang til dit arbejde
  • Erfaring med Office Pakken
  • Mod på at prøve kræfter med forskellige arbejdsopgaver
  • En teoretisk værktøjskasse som du gerne vil afprøve i praksis


Om vores praktikprogram

Du bliver en del af OK’s praktikprogram i efteråret 2024. Vores praktikhold tæller ca. 12 studerende på tværs af hele forretningen, og du tjekker løbende ind med dit hold. Fx spiser I fælles frokost hver uge, er på workshops, virksomhedsbesøg og meget mere. Her vil du helt sikkert få et fællesskab og nogen, du kan sparre med, udover din mentor og dine kolleger i Bilist.

Og så skal vi selvfølgelig huske at nævne vores interne netværk, OK Ung. Vi har mere end 100 unge kolleger tilknyttet vores hovedkontor i Viby, som mødes til faglige og sociale arrangementer hele året rundt.

Er du interesseret?

Er du interesseret i stillingen, og ønsker du at høre nærmere, eller har du spørgsmål til stillingen, så kontakt teamleder Line Skytte på telefonnummer: 4232 9502. Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgningsfrist:
Løbende