Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Copytec: Studentermedhjælper søges til hjemmesideoptimering og kommunikation

Copytec: Studentermedhjælper søges til hjemmesideoptimering og kommunikation

Trives du med en hverdag, der byder på alsidige opgaver og interesserer du dig for kommunikation, hjemmesideudvikling og/eller SEO, så er du muligvis den rette til et lærerigt studiejob hos Copytec.

Copytec Office Solutions ApS er en virksomhed, som arbejder med B2B salg og service af kopimaskiner og IT-udstyr. Vi søger nu en studentermedhjælper, der kan hjælpe med vedligeholdelse og udvikling af vores hjemmeside, samt produktion og kommunikation af vores miljøprofil, nyhedsbreve mm. Vi er en lille virksomhed med kun 2½ medarbejdere, men vi har en god, uformel og sjov tone, hvor der er plads til lidt af hvert.

Om jobbet:

Som studentermedhjælper tilbydes du et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at udvikle dine evner inden for hjemmesidedesign, SEO og kommunikation både internt og til samarbejdspartnere samt kunder. Disse opgaver får afbræk af mere praktiske opgaver med bl.a. lagerhåndtering. Du bliver en del af en lille virksomhed, hvor du får mulighed for at følge forløb fra idé til udførelse og for at få ansvar og tillid. Du kommer til at arbejde sammen med virksomhedens indehaver og med eksterne leverandører, herunder Ricoh, som er en af verdens største leverandører af IT-udstyr og services.

Dine arbejdsopgaver:

Opgaverne hos Copytec er alsidige, og ingen dag er ens. Dette giver dig rig mulighed for at få udfordrende arbejdsopgaver, hvor du kan omsætte din faglige viden til praksis.

Arbejdsopgaverne som studentermedhjælper vil bl.a. inkludere:

  • Opdatering og vedligeholdelse af hjemmeside samt sociale medier – både på dansk og engelsk – det er en fordel, hvis du har erfaring med WordPress (eller tilsvarende platforme), men ikke et krav.
  • Search Engine Optimization (SEO) af vores hjemmeside.
  • Google/Linkedin ads
  • Kommunikation med samarbejdspartnere
  • Udformning og videreudvikling af vores bæredygtighedsprofil og kommunikation herom.
  • • Tekstarbejde, Research og idéudvikling
  • • Produktion og udsendelse af pressemeddelelser, tilbud og nyhedsbreve
  • • Lagerhåndtering
  • Ad-hoc opgaver.


Hvem er du?

  • Du er studerende og har minimum ét år tilbage af dit studie
  • Du kan arbejde selvstændigt og føre en opgave til dørs.
  • Du er ikke bleg for at komme med ideer, indskud og skøre påfund
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til at lave hjemmesider, SEO, eller kommunikation, men det er ikke et krav.
  • Det er heller ikke et krav, at du er kopimaskineekspert 😊


Vi tilbyder en stilling med:

  • Op til otte timers arbejde om ugen
  • Fleksible arbejdstimer der kan harmonere med studiet.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med god stemning og en slappet tone, og hvor ingen dag er ens
  • Ideelle muligheder for at få hands-on erfaring med kommunikation og salg i B2B segmentet
  • Mulighed for læring om hvordan det er at drive en virksomhed i B2B segmentet.


Udtalelser fra tidligere studentermedhjælpere:

”Din stemme bliver hørt, og dine ideer bliver taget alvorligt. Du får mulighed for at få meget ansvar og tillid. Derudover er det en enormt hyggelig arbejdsplads, der giver dig fleksibilitet omkring studiet og eksamensperioder.” – Helle

”På Copytec er der en meget afslappet omgangstone, hvor der er plads til gode og dumme spørgsmål. Der er en lydhør chef, og man får medindflydelse på mange ting.” – Mia

Interesseret?

Hvis det lyder som noget for dig, kan du sende en ansøgning til epost@copytec.dk, att. Bjarne Rasmussen. Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Bjarne Rasmussen på tlf. 86 11 40 11.

Ansøgninger behandles løbende, og ansættelse er snarest muligt.

Copytec Office Solutions ApS

Gunnar Clausens Vej 7

8260 Viby J.

Telefon 86 11 40 11

www.copytec.dk