FK Distribution formidler digitale tilbud, fysiske reklamer og gratisaviser til de danske forbrugere.
Virksomheden har siden sin etablering i 1965 udviklet sig fra en klassisk distributionsvirksomhed til en avanceret virksomhed, der formidler tilbud på tværs af forskellige mediekanaler. FK står bl.a. bag NejTak+, Reklamer Nej Tak-ordningen, minetilbud.dk samt minetilbud appen.
Forbrugerne i centrum
FK tager udgangspunkt i forbrugernes ønsker. Vi har udviklet en række løsninger, der gør det muligt for forbrugerne at vælge, hvornår og hvordan de ønsker at læse tilbudsaviser. I takt med at flere og flere forbrugere ønsker online adgang til tilbudsaviser, har vi digitale løsninger der giver adgang til at læse tilbudsaviser digitalt og søge på tilbud. På den måde arbejder vi hele tiden på at skabe Danmarks bedste digitale portal og markedsplads. Vi sørger for aktuelle og målrettede tilbud til forbrugerne.
Med Nej Tak+, har forbrugerne mulighed for, at skræddersy deres eget reklamesæt til postkassen. Indtil for et par år siden, har valget ellers stået mellem at modtage alle tilbudsaviser – eller ingen. Sådan fungerede den gamle Reklamer Nej Tak-ordning. Med NejTak+ kan forbrugerne nu fravælge uønskede tilbudsaviser, uden at gå glip af de tilbud som har interesse. På den måde skåner forbrugeren samtidig miljøet for unødigt papir- og kemikalieforbrug.
Ved at tage udgangspunkt i forbrugernes ønsker, sikrer vi, at vores produkter altid er målrettede, således at detailhandelen får mest muligt ud af deres marketinginvestering. Samtidig modtager forbrugerne ikke mere, end de ønsker.
Organisation
Med virksomhedens mange forskelligartede produkter og services er FK jobskabere indenfor flere forskellige områder, herunder administration, online udvikling og logistik. Denne brede palette af jobtyper gør også, at FK har en alsidig arbejdsstyrke, der rækker lige fra teenagere til pensionister samt mange forskellige nationaliteter.
I alt beskæftiger FK ca. 420 funktionærer og produktionsmedarbejdere i Taastrup, Tilst, Esbjerg og Svendborg, samt 10.000 omdelere fordelt over hele landet.
Copyright 2020 © All rights Reserved. Design: Studenterhus Aarhus
Studenterhus Aarhus · Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C · tlf.: (+ 45) 86 18 30 21 · cvr.: 27 36 40 39