Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Samsø Kommune ligger midt i Danmark med færgeforbindelser mod både øst og vest – og kun en time med hurtigfærgen fra Aarhus. Vi er godt 3700 samsinger, der bor på øen året rundt, og når foråret kommer, så kommer turister og sæsonarbejdere, og Samsø bliver for en tid hjemsted for mange flere.

Øen kendes på en helt unik natur og de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af turisme og fødevareproduktion og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv. Du kan få et indblik i tiden på Samsø på Instagram @tidtilsamsoe.

Som en af landets mindste kommuner løser vi de samme opgaver som de store. Her er blot meget kortere fra vej fra Kommunalbestyrelsen til skole, ældrepleje og jobcenter. Vi har ikke de samme muskler, til gengæld er vi agile.