iAdvice blev grundlagt i 2008, og i dag beskæftiger vi over 40 medarbejdere på vores hovedkontor i Aarhus, samt i Vejle og København. Vi er eksperter i forretningssystemer, IT-drift samt implementering og support af ERP-systemer. Udover ERP-afdelingen har vi også en POS-afdeling der forhandler og opsætter FlexPOS kasseapparater, samt en IT-afdeling der sælger diverse IT-ydelser.  

Vi er en af Danmarks mest erfarne og hurtigst voksende Visma-partner. Vores vigtigste vision er at rådgive, supportere og undervise i Visma Business og Visma.net, så vores kunder opnår det optimale udbytte af deres ERP-løsninger. Siden 2004 har vi projekteret, opgraderet og optimeret over 100 Visma Business & Visma.net kunder i hele landet.

Som Visma konsulent hos iAdvice får du mulighed for at arbejde med kundeløsninger fra starten af et projekt, helt frem til leveringen af den færdige løsning. Det giver dig bl.a. mulighed for at få en masse ansvar samtidigt med at du kan forbedre dine kommunikative kompetencer, da du selv vil komme til at stå for kundekontakten, igennem hele processen.

Du vil også få mulighed for at få kendskab og erfaring med mange eksterne programmer, da mange af de løsninger vi leverer til vores kunder, har integration til f.eks. webshops, CRM-systemer, HRM, løn, rapportering og dokumenthåndtering med flere.

Vi tager årligt nye konsulenter ind til oplæring via vores trainee program. Så skulle det have interesse, er du altid velkommen til at kontakte os og få en snak om mulighederne.