Samarbejde

Som frivillig i Studenterhus Aarhus får du sociale og faglige kompetencer, som du ikke kan få andre steder. Vi er det eneste sted i Aarhus, hvor alt er samlet under ét tag. Vores fornemmeste opgave er at bygge bro mellem mennesker – og mellem studieliv, kulturliv og erhvervsliv. Vi er eventplanlæggere, kommunikatører, sociale ildsjæle, netværkere, bartendere, bookere, projektledere, brobyggere, idé-generatorer, teamplayer og alt derimellem. Bliv frivillig i Studenterhus Aarhus, og vær med til at gøre Aarhus til verdens bedste studieby.

Har du en innovativ og kulturel entreprenør gemt i maven? Vil du gerne have masser af erfaring med projektplanlægning og –afvikling og udfolde Studenterhusets kulturelle pallette endnu mere? Så er Kulturgruppen noget for dig!

I Kulturgruppen kan du beskæftige dig med:

Samfund og Demokrati: Hvis du er en ægte samfundsborger, der interesserer sig for politik og demokrati og synes, at flere unge skal have trænet deres demokratiske muskler, er dette område måske lige noget for dig!
Foredrag og oplæg: Vi afholder en hulens masse spændende såvel som faglige arrangementer med aktuelle oplægsholdere på tværs af fagligheder og interessefelter, og måske er det dig, som skal præge og løfte fremtidens foredrag og oplæg til nye højder hos Studenterhus Aarhus?
Secondhand Bazar: Brænder du for genbrug, upcycling eller bæredygtighed, og har du lyst til at være projektleder? Så er Studenterhus Aarhus’ secondhand-marked for tøj, sko og meget mere, måske noget for netop dig!
Café-koncerter og booking: Vores studentercafé har en drønhyggelig atmosfære, som gør den perfekt til intime og siddende såvel som energiske koncerter – mon der er en koncertbooker gemt i dig?
Afvikling: Kan du lide at have god kontakt med gæster, frivillige og artister? Som afvikler må du ikke blive skræmt væk af en lang arbejdsdag. Du skal desuden klargøre lokaler og byde folk velkommen med et smil på læben.
Lydteknik: Som frivillig her er du med til at lave lyd på alle vores events – koncerter, foredrag, revyer – og du behøver ikke at være et lydteknisk geni med masser af erfaring – bare du har lysten til at lære!
Dit projekt: Brænder du inde med en idé til et projekt eller event, så tøv ikke med at kontakte os! Måske er det netop din idé, der løfter Studenterhus Aarhus’ kulturelle profil!
Booking & Events
Studenterhusets aktiviteter står på 4 ben: uddannelse, kultur, erhverv og frivillighed. Kulturgruppen leverer indholdet til det kulturelle ben. Det kan være koncerter, foredrag, udstillinger, workshops, fællesspisning, øl-festival, Secondhand Bazar, teater, stand-up, litteratur, paneldebatter, økologi, miljø, bæredygtighed – alle mulige og umulige former for kulturformidling, både det seriøse og det useriøse.
Som frivillig i kulturgruppen kan du i princippet realisere alle de kulturprojekter, du kan komme i tanke om. Med Studenterhusets Kultur- & Eventkoordinator som bagstopper og sparringspartner er det kun fantasien og dine evner til at opstille et troværdigt budget, der sætter grænser. Vil du lave en alkoholfri endags-festival med fokus på trivsel og sundhed eller en national konkurrence i kajkagekast eller en foredragsrække om kønsidentitet og normkultur, så er det her, du kan realisere dine og gruppens andre kulturprojekt-idéer.
Projektplanlægning
Om du kommer med din egen idé eller har lyst til at hoppe på en af vores mange spændende eventspor, kommer det hele altid tilbage til en ting: Projektplanlægning. Om der forventes at deltage 25 eller 500 gæster til et event, så går alle idéer fra A til B, og det samme gælder hos os – MEN i Studenterhus Aarhus vil vi gøre op med nulfejlskulturen og lineære projekter, så det at lave fejl eller ikke ramme den lige i røven første gang er noget, vi hylder! Med hjælp fra dine holdkammerater i kulturgruppen og vores Kultur- & Eventkoordinator, tager vi sammen din idé fra tegnebordet til eksekvering i den virkelig verden, og vejen derhen bliver lærerig, sjov og uforglemmelig.
Afvikling
Det er ikke kun skrivebordsarbejde at lave kultur. Du skal også ”på gulvet” og afvikle dine egne og husets arrangementer. Kulturgruppen tager imod den kunstner, foredragsholder eller lignende, som skal optræde eller på anden måde stå for indholdet til kulturarrangementerne. Som afvikler sørger du for at flytte borde og stole, så lokalet spiller. Kulturgruppen sørger for kaffe, mad og drikke, generel forplejning og gæstfrihed over for de optrædende og eksterne arrangører, vi arbejder sammen med.
Som medlem af kulturgruppen skal du både være imødekommende og venlig over for optrædende, samarbejdspartnere og vores gæster. Du er på den måde både vores ansigt indadtil og udadtil, samtidig med at du er en del af Studenterhusets innovative og kreative maskinrum.
Kulturgruppen arrangerer jævnligt cafékoncerter og foredrag, hvor du som frivillig kan lave lyd og lys. På aftenen vil du få ansvar for at sætte teknikken op og lave lyd og lys. Du vil selvfølgelig blive introduceret og oplært i vores teknik af husets teknikere.

Som frivillig i Kulturgruppen forventer vi, at du:

  • Kan deltage i gruppe- og husmøder.
  • Kan være frivillig i huset i minimum ét år.
  • Kan være tovholder på ét projekt pr. semester, store som små.
  • Har lyst til at være en del at et socialt fællesskab på tværs af faglighed og nationaliteter.
  • Hjælper til og giver en hånd med på andre events 1-2 gange om måneden.
  • Har lyst til at tage del i husets netværk og udvide dit eget kulturelle netværk.

 

Er du interesseret?

Så send en mail med lidt info om dig og det, du har lyst til at beskæftige dig med, til Kultur- og Eventkoordinator Mathias på mathias@studenterhusaarhus.dk

Vil du have hands-on erfaring med projektledelse, eventkoordinering og få mulighed for at netværke med erhvervslivet? Så kan det være dig, der er ny frivillig i Erhvervsgruppen!

I tæt samarbejde med små og store virksomheder, planlægger Erhvervsgruppen events og workshops, som bygger bro mellem studerende og erhvervsliv. Som frivillig i Erhvervsgruppen er du med helt fra tegnebrættet til eksekvering af arrangementerne og opnår erfaring med både projektledelse, idégenerering, virksomhedskontakt og markedsføring. Derudover kan du få inspiration og netværksmuligheder gennem de workshops og virksomhedsbesøg, der jævnligt afholdes internt for de frivillige i gruppen. 

Du behøver ikke have en bestemt faglig profil – Erhvervsgruppens frivillige kommer fra forskellige studier og uddannelsessteder, og lader derfor deres kompetencer og fagligheder mødes i event-arbejdet.

Vi søger frivillige, der har mod på at bidrage med deres egen faglighed, personlighed og kreativitet i eventplanlægningen, og som er nysgerrige på, hvad erhvervslivet er for en størrelse. Gode kommunikative evner på tale og skrift, samt sans for planlægning og organisering, er kompetencer vi sætter pris på – og så må du gerne have en god portion gå-på-mod, lyst til at lære og en stærk frivilligånd! 

Arbejdsbyrden kan være svingende, men ligger på omkring 4 timer om ugen. Og vi forventer, at du kan deltage i gruppemøde hver 14. dag.

Vil du styrke dit CV og samtidig være med i et fagligt og socialt fællesskab, der både går op i business og brætspil, virksomhedsbesøg og videoaftener – så send et par linjer om dig selv, hvad du læser og din motivation for at ville være med i gruppen (samt evt. dit CV) til gruppens ledere Lea & Louise (201907458@post.au.dk og loui.nissen@hotmail.com).

Vi glæder os til at lære dig at kende!

International Group udgør ESN Aarhus og det er vores mission at gøre Aarhus til den bedste by for internationale studerende. I-Group er for dig, som gerne vil have et stort internationalt netværk. Måske har du selv været studerende i udlandet og vil hjælpe andre med at få en god oplevelse som international studerende i Danmark, måske er du international studerende og vil gerne udvide dit danske netværk. 

I I-Group laver vi aktiviteter for internationale studerende, både exchange og full degree. Vi planlægger og afvikler ugentlige aktiviteter og står for introduktionsforløb for nye internationale studerende i august og januar. Vores aktiviteter spænder fra de kendte International Nights om tirsdagen til udflugter, jobcaféer, madklubber og sprogudveksling – og vi er altid åbne for nye ideer.

Som frivillig i I-Group er du med til at hjælpe med at planlægge og afvikle aktiviteter, samt finde på nye projekter. Du bliver en del af en divers, social gruppe, hvor samarbejde er i højsædet.

Vi forventer at du tager mindst 2 afviklingsvagter om måneden og er projektleder på mindst en aktivitet hvert semester. 

Er du interesseret?

Send en mail til den internationale koordinator Sigrun Schaumburg-Müller på sigrun@studenterhusaarhus.dk

Er du vild med at møde nye venner, opleve café- og bar-livet fra den anden side af baren, og være en del af en sjov og spændende organisation, så fortsæt læsningen her!

Vores bargruppe er den største frivilliggruppe i Studenterhuset. Som frivillig bartender i Studenterhus Aarhus får du muligheden for at blive en del af vores mange events (koncerter, fester, foredrag, poetry slams og meget mere), alt sammen imens du lærer andre studerende fra hele verden at kende.

Hvad betyder det så, at være frivillig bartender? Som frivillig bartender tager du 3-4 vagter om måneden, enten i Studiecaféen eller til events i Studenterhus Aarhus. Vagterne kan ligge i løbet af dagen, eller om aftenen/natten. Vi servicerer vores gæster fra først på formiddagen til sidst på aftenen, så der vil helt sikkert også være en vagt, der passer ind i dit skema.

Det er ikke nødvendigt at have erfaring! Vi skal nok lære dig alt det du har brug for at vide. Det vigtigste vi forventer fra dig er energi og entusiasme for at være en del af en sjov organisation.

Hvad får du så ud af det? Du møder andre studerende, både danske og internationale, og du oplever en ny side af livet i Aarhus, samtidig med at du bliver en del af en nonprofitorganisation der støtter studielivet. Plus – du får en kanon gruppe kollegaer og nye venner.

Gruppen består af frivillige bartender og en gruppeleder, der hjælper dig med at få en god start på din bartenderoplevelse.

Hvis det lyder som noget for dig, så send en mail til frivillig@studenterhusaarhus.dk, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Husk at skriv dine kontaktinformationer i mailen.

Har du lyst til at være en del af en stærk netværksgruppe, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt? Vil du have muligheden for, at omsætte teori til praksis i samarbejde med østjyske virksomheder? Så bliv medlem af Idékomiteen!

Idékomiteen er en tværfaglig gruppe af studerende fra forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, der får det eksklusive tilbud at komme ud til forskellige virksomheder i hele Østjylland. Her er du med til at løse virksomhedernes problemstillinger og dermed få indsigt i virksomheden. Med andre ord, får du en unik mulighed for, at assistere virkelige virksomheder med at løse virkelige problemstillinger, og dine inputs er med til at danne grundlag for videre forretning.

Vi har tidligere besøgt Krifa, Pluss Leadership, Danish Crown, Danske Bank og mange flere.

Ikke nok med, at Idékomiteen gør dig en del af en stærk netværksgruppe, giver Idékomiteen dig også en uvurderlig mulighed for styrke dine kompetencer indenfor dit fag – uanset studieretning, møde spændende virksomheder på et professionelt plan og måske endda få muligheden for et fedt studiejob eller praktikplads!

En tidligere frivillig i Idékomiteen, fortæller:

“Man får indsigter fra forskellige verdener. Mødet med andre studerende fra forskellige studieretninger er én ting, men også forskellige virksomheder med diverse behov. Noget af det vigtigste for mig har også været netværket, pludselig har man faktisk et netværk i flere brancher, på trods af, at man “kun” er studerende.”

Hvordan foregår det?

Idékomiteen bliver faciliteret af frivillige facilitatorer i Studenterhus Aarhus ca. 2 gange månedligt. Helt konkret foregår det sådan, at seks-ti studerende besøger en virksomhed i fire timer, hvor de brainstorm på en specifik udfordring, som virksomheden gerne vil have input til. Virksomheden giver gratis frokost. 

Deltagelse i de enkelte brainstorms hos en virksomhed er frivillig, men vi regner med, at du kan være med to gange på et semester. 

Bliv frivillig: Sådan melder du dig ind

Du bliver en del af Idékomiteen ved at sende en mail til idekomiteen@studenterhusaarhus.dk med et par ord om dig selv samt dine kontaktoplysninger. Vi glæder os til at høre fra dig!