03 Apr Bliv sæddonor hos Skejby Cryobank – en gerning med livsvigtig betydning
Efterspørgslen på fertilitetsbehandling med donorsæd er stigende og det samme er manglen på sæddonorer.
Du kan være med til at opfylde drømmen om et barn, for dem, der er ufrivilligt barnløse, og har brug for en sæddonor, for at kunne skabe den familie, som de drømmer om.
Hvem kan blive sæddonor
Du kan blive sæddonor, hvis du er mellem 18 – 40 år og er sund og rask. Du vil som sæddonor blive grundigt udredt med en sædanalyse og helbredsundersøgelse, inden du kan godkendes som donor.
Kompensation
Bliver du godkendt som sæddonor, modtager du en kompensation på 400,00 DKK per godkendt sæddonation.
Kontakt
Du kan læse mere her samt udfylde vores kontaktformular. Udfylder du vores formular bliver du kontaktet af en medarbejder fra Skejby Cryobank til en uforpligtende snak.
Du kan også skrive direkte til mail@skejbycryobank.dk , hvis du ønsker at blive sæddonor eller blot gerne vil høre nærmere.
Vi håber at høre fra dig.
Team Skejby Cryobank