Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Aarhus Kommune: Praktikant Indenfor Natur, Jord, Vand eller Klimatilpasning Søges

Aarhus Kommune: Praktikant Indenfor Natur, Jord, Vand eller Klimatilpasning Søges

Har du lyst til at afprøve dine teoretiske færdigheder og viden fra undervisningen med konkrete projekter og hverdagens udfordringer? Er du biologi-, geologi eller ingeniørstuderende eller er du i gang med en uddannelse som jordbrugsteknolog eller lignende? Og er du motiveret for et praktikophold hos Natur og Miljø i Aarhus Kommune? 

Så er vi et godt match!Vi søger lige nu en praktikant indenfor myndighedsområdet eller et af vores mange natur-, vandløbs- og klimatilpasningsprojekter.

Om praktikken

Du kommer selv med en ide til, hvad du gerne vil arbejde med, og hvad du forventer at få ud af praktikopholdet.

Vi sørger for, at du bliver introduceret til arbejdet og oplært i brug af værktøjer og metoder, så du kommer godt fra start. Derudover får du tildelt en mentor, der under praktikforløbet vil guide, vejlede og støtte din udvikling ud fra din uddannelsesplan og kompetencer.

Hvordan bliver din hverdag Du bliver en integreret del af vores tværfaglige Natur og Miljø område, som består af dygtige og engagerede medarbejdere. Vi arbejder med varierende opgaver som f.eks.: 

  • Grundvandsbeskyttelse og vandforsyning
  • Spildevand, regnvand og klimatilpasning
  • Jordhåndtering og jordforurening
  • Natur og vandløb


Mange af vores opgaver løses i samarbejde med andre afdelinger, og du kan derfor glæde dig til at spare med kolleger og faglige specialister på tværs af Teknik og Miljø.

Der er tale om ulønnet praktik på 3-6 måneder med en arbejdstid på 30-37 timer om ugen som udgangspunkt. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, og vi tager hensyn til dine undervisningsaktiviteter.

Som praktikant i Natur og Miljøbliver du en del af Teknik og Miljø, der har hovedkvarter i kontorbygningen Blixens i Gellerup i Aarhus. 

Hvem er du?

  • Er ved at uddanne dig til biolog, geolog, ingeniør, jordbrugsteknolog eller lignende
  • Er nysgerrig på at afprøve teori i praksis 
  • Kan samarbejde med et team, men også arbejde selvstændigt 
  • Har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Har en god forståelse og flair for teknik- og miljøområdet
  • Kan bidrage med kreative inputs og er klar til at gøre en forskel
  • Taler og skriver flydende dansk


Øvrigt om praktikpladsen

  • For den engagerede studerende kan der måske være mulighed for studiejob efter praktikken
  • Der er gratis kaffe og frugtordning samt god kantine med medarbejderrabat
  • Der er mulighed for socialt fællesskab med andre praktikanter i Teknik og Miljø 


Hvis du vil høre mere om praktikpladsen, så kontakt gerne

Lene Vinther Larsen, Natur og vandløb, på tlf. 2920 8154eller på leja@aarhus.dk

Bo Utoft, Jord og grundvand, på tlf. 2920 8103 eller på but@aarhus.d

Gitte Normand Andersen, Klimatilpasning, spildevand og vandforsyning, på tlf. 2920 8253 eller på gian@aarhus.dk

Ansøgningsfristen: 
1. juni 2023 med løbende opstart herefter.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” ovenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!