Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

RaskRask: Praktikant til ekstern kommunikation og marketing

RaskRask: Praktikant til ekstern kommunikation og marketing

Gør en forskel og skab værdi hos RaskRask
Skal dit praktikophold være et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for mennesker, der har brug for hjælp? Er du ivrig efter at udforske forskellige kommunikationsområder og sætte dit eget præg på opgaver og resultater? Hvis det er tilfældet, så er RaskRask lige noget for dig!

Din mulighed hos RaskRask
Du vil blive en integreret del af vores indsats for at opnå en dybere forståelse af vores kunder og behandlere. På baggrund af disse indsigter, vil du være med til at udvikle og gennemføre konkrete kommunikationsinitiativer og sikre, at vi tilbyder gode oplevelser til begge målgrupper. Gennem praktikken vil du udvikle dine evner til at tænke strategisk om samspillet mellem teorier fra dit studie, konkrete initiativer, kommunikation og forretningsmæssige mål.

Potentielle arbejdsopgaver:
● Customer relations and relation building.
● Målgruppeanalyser ud fra JTBD-frameworket, som kan omsættes til konkrete kommunikationsinitiativer.
● Udvikle og implementere strategier på vores sociale medier.
● SEO-optimering (nøgelordsundersøgelse, off-page og on-page SEO).
● Market research
● Content marketing såsom at effektivisere og udvikle automatiske mailsystemer, tekstforfatning og blogs til hjemmesiden, at finde og dele gode kundecases.

Din udvikling i løbet af praktikken
I løbet af den første uge vil du…
● få en varm velkomst, hvor du bliver introduceret til RaskRask og lære dine kollegaer at kende.
● blive introduceret til vores teoretiske udgangspunkt, systemer og vores værdier i et tempo du kan følge med i.
● få tildelt en fast kontaktperson, som er ansvarlig for din introduktion, praktik og er tilgængelig for spørgsmål og sparring under hele dit praktikophold.
● blive præsenteret for en række indledende arbejdsopgaver, der giver dig en god forståelse af vores arbejdsmetoder og mål.

Når du er blevet sat godt ind i RaskRask og føler dig sikker i dit arbejdsområde vil du…
● få tildelt egne ansvarsområder og større opgaver.
● Forstå det strategiske samspil mellem teori, kommunikationsinitiativer og forretningsmæssige mål.
● opleve både personlig og faglig udvikling samt praksiserfaring gennem learning-by-doing princippet.
● få adgang til kurser og workshops inden for kommunikation og markedsføring for at styrke dine faglige kompetencer.
● få faste opfølgningsmøder med din kontaktperson, hvor I kan tale om feedback, udvikling og opgaver.
● det kan også være, at du følger dine egne idéer til dørs og ser effekten på målgruppen og RaskRask.

Hos RaskRask investerer vi i din trivsel
Vi bestræber os på, at du som praktikant glæder dig til at møde på kontoret hver dag og går fra praktikken med en masse ny erfaring indenfor kommunikation og
markedsføring. Alle på kontoret er tidligere praktikanter, så vi ved, hvordan det er at være i dine sko.

Som praktikant hos RaskRask får du gratis frokostordning, hver torsdag er der fælles morgenmad, og om fredagen tager vi en øl/sodavand sammen for at fejre en god uge. Du vil arbejde side om side med gode kollegaer, der værner om det sociale sammenhold. Vi er et lille familiært team, der nyder hinandens selskab, og du bliver selvfølgelig også inkluderet i vores forskellige sociale arrangementer, såsom padel tennis, firmamassage og bowling.

Om RaskRask
Du bliver en del af Danmarks førende velvære-koncept for udekørende massører. Hos RaskRask samarbejder vi med behandlere over hele Danmark om at give de bedste oplevelser til vores kunder, som har brug for behandling og mere velvære i hverdagen. Fra kontoret i Aarhus arbejder vi passioneret med alt fra administration og HR til customer success, marketing, kommunikation og IT.

Det praktiske
Praktikken varer 4-6 måneder, arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen, med mulighed for at tilpasse det til dit studie. Vi sidder på vores kontor i Universitetsbyen 7, 8000 Aarhus C.

Send din ansøgning og CV via knappen ovenfor eller på mail.
Vi inviterer løbende til samtale.

Har du spørgsmål kan du kontakte os på: info@raskrask.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bedste hilsner
RaskRask teamet
93 88 00 63
info@raskrask.dk