Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Vertica: Marketingpraktikant

Vertica: Marketingpraktikant

Drømmer du om at lave marketing-magi i den virkelig verden? Og vil du være med til at løfte i flok og sikre, at Verticas branding bliver den fedeste?

Så håber vi meget, du vil læse videre. Vi søger nemlig en marketingpraktikant, som er klar på at afprøve sine evner og lære en masse nyt.

”Spændende, men hvem er I?”
Kort sagt er vi 140 e-commerce nørder. Vi har i mere end 20 år hjulpet vores kunder med at designe og udvikle e-handelsløsninger. Vores kunder tæller blandt andre virksomheder som Søstrene Grene, Hørkram, Bolia, Fleggaard og Brøderne Dahl mfl.

Men vi er ikke som alle andre. Vi er nemlig en non-hierarkisk virksomhed. Det betyder, at vi ikke har chefer. Alles meninger bliver hørt: dine idéer kan være lige så gode som alle andres – det bedste argument vinder altid.

Du vil blive en del af vores marketingteam, som består af fem kollegaer med hver deres styrker. Der er Jeppe a.k.a. Mr. Word. Med bogstavrim og kække bemærkninger styrker han vores historie på tekst. Så er der Isabel, der med sit unikke CanonR6 våben altid er på pletten og fanger alle de gode øjeblikke og fortællinger.

Så er der Kathrine Den Første (ja, der er to). Hun har det skarpeste øje for detalje og design. En blå er ikke bare blå – det er et hav af nuancer. Hun sikrer, at vi er on brand, altid. Kathrine Den Andens hjerne er krøllet. Hun står for de skæve ideer, som giver nye perspektiver og vinkler til vores brand.

Vi har også en Frida, som elsker at dykke langt ned i Google Analytics, hvor hun finder de fineste tal og grafer. Dog er Frida pt hjemme og passe sin dejlige baby, så hende må du nøjes med at høre om.

”Lyder fedt. Fortæl mere om, hvad mit job bliver?”
Vi mangler en teammate, der sammen med os har lyst til at arbejde med marketingsprojekter, der spænder fra dybdegående contentproduktion til eventkoordinering. En der bliver motiveret af opgaver som at:

  • planlægge og koordinere konferencer, kurser og workshops
  • brainstorme på idéer og input til content, annoncering og cases
  • opsætte nyhedsmails og flows i Active Campaign
  • opdatere og opsætte blogindlæg, medarbejder info etc. på website
  • optimere SEO
  • eksekvere opslag på LinkedIn, Facebook og Instagram


Din primære arbejdsplads vil være i Aarhus (vores kontor ligger lige ved ARoS), men du må også forvente enkelte dage i København, da vi også har kontor der. Vi betaler

selvfølgelig for transport og logi, når du af og til skal over broen. Vi forestiller os, at du er hos fra august til og med december 2024, 4-5 dage om ugen primært mellem kl. 8.00-16.00. Men lad os snakke om det og finde en løsning, der passer for alle.

”Hvad kan jeg forvente af jer?”

  • 140 nye kollegaer, som er de bedste inden for deres felt
  • Frihed under ansvar og en kreativ legeplads
  • Betalt frokost, lavet af vores egne kokke. Det er så lækkert, og der er mulighed for at tage mad med hjem til aftensmad.
  • Padel, brætspil, yoga, øl-smagning, fodbold, gaming, fredagsbar, you name it. Der er sociale arrangementer ugentligt. Du bliver en del af os, så du er velkommen til det hele.
  • Ingen dresscode. Her kan du komme, som du er.


Vi håber, du vil være en del af teamet og glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøg via knappen øverst på siden