Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

AARHUS UNITED er en aarhusiansk professionel håndboldklub, der siden 2017 har spillet i Danmarks bedste kvindelige håndboldrække.

Vi har hjemmebane i Djurslands Bank Arena, der rummer 5000 tilskuerpladser.

 

AARHUS UNITED er skabt ud fra en mission om at give unge kvinder muligheden for at udfolde sig på topniveau i håndbold, ligesom vi stræber efter at være et forbillede for de mange yngre talenter og pigespillere i og omkring Aarhus. Vi vil sætte kvindehåndbolden på dagsordenen!

Det særlige ved netop AARHUS UNITED er vores vision, der strækker sig fra elitehåndbold – til erhvervslivet – til samarbejdsklubber. For modsat mange andre eliteklubber, der nøje fokuserer på forholdet mellem elitemiljøet og erhvervslivet, er det vigtigt for os at prioritere samarbejdet med vores 11 lokale samarbejdsklubber.

 

… og så har vi verdens bedste frivillige, der altid gør en kæmpestor indsats og får hjulene til at rulle. Bertel Kjærulff, frivillig i AARHUS UNITED, fortæller, hvorfor han er frivillig:

”Jeg er frivillig, fordi jeg betaler tilbage – tilbage til alle de, der var frivillige, da jeg var barn og ung og kunne dyrke min sport.”

#LetsGetUnited