Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

EC POWER udvikler og producerer mini-kraftvarmeanlæg, der producerer både elektricitet og varme. EC POWER leverer anlæg til hele verden og er den teknologiske markedsleder indenfor sit segment.

 

Virksomheden blev etableret i 1996, og gennem det sidste kvarte århundrede har EC POWER solgt over 12.000 anlæg i mere end 27 europæiske lande.

 

I Danmark har vi en lang og stærk tradition for at anvende kraftvarmeteknologi, hvilket er en proces med parallel dannelse af el og varme. I traditionelle kraftværker afgives den varme, der dannes ved elproduktionen, i naturen uden at blive udnyttet. Derimod anvender kraftvarmeanlæg, som f.eks. EC POWERs XRGI® anlæg, denne overskudsvarme til opvarmning. Det er optimal udnyttelse af energiressourcerne, hvilket sparer brændsel og penge – og er bedre for miljøet.

 

Et konstant forsknings- og udviklingsarbejde gør, at vi kan levere en af markedets mest energieffektive og klimavenlige energiproduktionsløsninger, hvilket vores mere end 25 patenter beviser.  

 

EC POWER-koncernen har ca. 100 ansatte. På hovedkontoret i Hinnerup findes bl.a. forsknings- og udviklingsafdelingerne såvel som produktionsfaciliteterne og det centrale lager.

EC POWER er desuden markedsledende i Tyskland. Vores datterselskab i Tyskland har været baseret i Berlin siden 2008 og huser vores EC POWER Academy, som udbyder undervisning relateret til kraftvarmeteknologi.

Som medarbejder hos EC POWER bliver du del af et stærkt team af eksperter; vi sætter en ære i vores særlige innovationsånd og -styrke. EC POWER er derfor præget af en stærk entreprenørånd og korte beslutningsveje. Som medarbejder får du en underholdende og alsidig hverdag i en virksomhed med flad struktur og et uhøjtideligt miljø.

 

Du kan læse mere om EC POWER her: https://www.ecpower.eu/da/