Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Innovation Lab er landets første innovationshus og har hjulpet store og små, nationale og internationale virksomheder og organisationer med at holde sig relevante siden 2001. Dét gør de gennem foredrag, workshops, seminarer og længerevarende projekter, hvor de leverer omfattende indsigt i muligheder og udfordringer for virksomheder og organisationer i forhold til nye teknologier, organisationsformater, innovationsmetoder og forretningsudvikling. 

 

Innovation Lab er organiseret som en organisme, hvilket betyder, at de har koblet det kollegiale, trygge og praktiske ved en organisation og det frække, smidige og passionerede ved en start-up. I praksis har Innovation Lab derfor ingen ansatte, men er en samling af “mikrovirksomheder”, der fungerer som selvstændige enheder, men arbejder sammen om projekter inden for hver deres passion. Således er de altid i stand til at give deres kunder skræddersyede løsninger uanset udfordringen, idet der trækkes på de dybdegående kompetencer i hver mikro.

 

Innovation Lab har ofte tilknyttet studerende som praktikanter og henvender sig især til studerende, der ønsker at udforske, hvordan en organisation også kan se ud. Som praktikant hos Innovation Lab er man tilknyttet en mikrovirksomhed, og man får derfor mulighed for at udforske forskellige områder og være med på forskellige projekter inden for ens interesseområde. Desuden er Innovation Lab altid klar på at give en kop kaffe, hvis man som studerende blot er nysgerrig og vil høre mere om modellen eller arbejdet i organismen. 

 

Læs mere om Innovation Lab her: https://innovationlab.dk/